Ustabilitet eller deform udvikling af de bagerste
halshvirvler kan medføre en forsnævring i
rygmarvskanalen, hvorved de lange nervebaner,
der styrer koordinationen i bagbenene, kommer
under øget tryk. Tilstanden kan forværres af,
at der samtidigt opstår forkalkning i bruskskiverne
mellem de bagerste halshvirvler med risiko for
udvikling af discusprolaps.
Hvad er symptomerne på
wobbler syndrom?
Sygdommen er karakteriseret ved:
* At hunden går med en slingrende gang og
undertiden foretager valsetrin på bagbenene.
* Den har ofte svært ved at rejse sig fra liggende
position.
* Ved mindste skub kan hunden falde omkuld.
* I enkelte tilfælde kan hunden samtigdig være
halt på et forben og bevæge sig med forkortet
skridtlængde p.gr.a. meget spændte strækkemuskler
i det pågældende ben.
* Der kan endvidere vise sig smerte symptomer
fra halsregionen.
* Sygdommen optræder hyppigst hos dyr af
hankøn og kan fremskredne tilfælde medføre,
at hunden har svært ved at stå på bagbenene og
gennemføre en normal parring.
Hvordan kan din dyrlæge stille
diagnosen Wobbler syndrom?
Ved en grundig klinisk neurologisk undersøgelse,
hvori indgår en række test af hundens forskellige
nervereflekser, er det muligt at beregne,
hvor i nervebanerne læsionen er lokaliseret.
Den endelige diagnose kan først stilles med
hjælp af en udvidet røntgenundersøgelse.
Under total narkose indsprøjtes et
kontrastmiddel i rygmarvskanalen (myelografi),
hvorefter man på røntgenoptagelser i forskellig
projektioner kan se, hvor forsnævringen i
rygmarvskanalen præcist sidder.
Hvordan behandles Wobbler syndrom?
Ro og behandling med kortikosteroider kan i starten
mildne symptomerne.
Hvis hunden er under 1 år gammel og derfor ikke
udvokset, er det en god ide straks at korrigere hundens
fodring. For højt indhold af Calcium i vækstperioden kan
være en udløsende faktor for en genetisk
betinget lidelse.
På længere sigt er operation med aflastning af
trykket på nervebanerne nødvendig.
Da de involverede halshvirvler er
ustabile i deres indbyrdes bevægelsesmønster, er
fiksering med skruer eller en lille plade direkte på
hvirvlerne ofte nødvendig for at opnå varig bedring.
Hvad er fremtiden for din hund, hvis
den har Wobbler syndrom?
Wobblers syndrom er en langsom fremadskridende
neurologisk sygdom, som efterhånden kan
invalidere din hund.
Det er derfor vigtigt, at diagnosen bliver stillet tidligt
i forløbet og en effektiv behandling sat i gang,
inden der er
sket kroniske skader på nervebaner, ledbånd
og ledkapsel.
Medicinsk behandling og ro kan i milde tilfælde
lette symptomerne, men i det lange løb er operation
med aflastning af nervetrykket og stabilisering af
halshvirvlerne den eneste udvej til at skabe
tilfredsstillende livsvilkår for din hund.
Hvorfor får hunden Wobbler syndrom?
Den egentlige årsag til sygdommens opstået er ukendt,
men der er bred enighed om, at sygdommen er genetisk
betinget med ernæringsmæssige og miljømæssige
forhold som udløsende faktorer.
Under opvæksten er det vigtigt, at din hund får en
afbalanceret ernæring. Interessen har i særlig grad
rettet sig imod et for højt indhold af Calcium og
et for kalorierigt foder. Begge dele kan hos de
store racer være medvirkende til, at hunden vokser
for hurtigt.
Nogle forskere har arbejdet med en teori om, at
traumatiske påvirkninger af halsregionen, herunder
voldsom brug af halsbånd kan fremkalde læsioner,
der minder om "piskesmældslæsioner" hos
mennesker.
Hvad er risikoen for, at din hund får
Wobbler syndrom?
Wobbler syndrom optræder udelukkende hos store
hunderacer med størst hyppighed hos racerne
Grand Danois og Doberman Pinscher.
Hos Grand Danois viser de første symptomer sig
allerede inden hunden er 1 år gammel, mens hunde
af racen Doberman Pinscher hyppigst viser symptomer
i alderen 3-9 år.
Det er derfor vigtigt at fodre specielt disse racer
optimalt og ikke udsætte dem for hård træning.
Hvis din hund viser begyndende symptomer på
slingerhed i bagparten eller andre af de omtalte
karakteristiske tegn på sygdommen, skal du straks
få den undersøgt hos din dyrlæge.
Hvilke racer er særligt udsatte for at
få Wobbler syndrom?
Foruden Grand Danois og Doberman Pinscher er
følgende racer disponeret for sygdommen:
Basset Hound, St.Bernhard, Rhodesian Ridgeback,
Old English Sheepdog, Boxer, Pointer, Collie,
Weimeraner,
Retriever, Irsk Setter, Mastiff, Borzoi.
Hos de fleste racer viser de første
symptomer sig før,
hunden er fyldt 2 år, men hos Doberman Pinscher er
det kun ca. 30% af tilfældene, der viser
symptomer i den unge alder.
Wobbler’s Syndrome
Is the term used to refer to compression of the
cervical spinal cord in Doberman Pinschers and Great Danes.
This disorder has many names- it is also called cervical vertebral instability,
cervical vertebral malarticulation/malformation, cervical vertebral
stenotic myelopathy, and cervical spondylopathy – which is probably why
most of us refer to it simply as ‘Wobbler’s.’
Wobbler’s is characterized by progressive neurological dysfunction of
all four limbs, usually starting with the hind legs. Common symptoms are an
abnormal ‘drunken’ or ‘wobbly’ gait, scuffing or dragging of the hind feet,
a short, choppy gait of the front legs, neck pain, and holding the head and
neck in a flexed (downward) position. Signs may progress to the point where
the dog may not be able to walk or get up on its own.
Wobbler’s usually occurs in older Dobermans (3 to 8 years of age) although
it has been reported in dogs less than two. The spinal cord compression
occurs in the lower neck, most commonly in vertebrae C5, C6 and C7.
Some dogs may have multiple areas where the spinal cord is compressed.
The compression of the spinal cord can be caused by many things, t
he most common being:
1) Congenital malformation and/or malarticulation of the vertebrae- A
misshapen vertebra, or one that doesn’t align properly with its neighbor
can press on the spinal cord.
2) Instability of the vertebrae- usually due to malarticulation.
This instability often results in hypertrophy (enlargement) of the ligaments
associated with the vertebrae, which act to hold the vertebrae in their proper place.
Both instability and hypertrophy of the ligaments can put pressure on the spinal cord.
3) Stenosis (narrowing) of the spinal cord canal- Stenosis can be caused
by malformation of the vertebrae, or by hypertrophy of the ligaments associated
with the vertebrae.
This narrowing of the canal will cause compression of the spinal cord.
4) Protrusion of the intervertebral disks (‘slipped disk’)- A disk can protrude
from it’s place between the vertebrae and press on the spinal cord due
to malarticulation or instability of the vertebrae. It should be noted that
Dobermans with no malformation or malarticulation can also have slipped
disks- that is not Wobbler’s Syndrome, that is a dog with Intervertebral
Disk Disease.
As you can see, all of the above causes of spinal cord compression are
inter- related; because of this, most dogs have more than one cause
of compression- however, there usually is one cause that is responsible
for the majority of the pressure on the spinal cord.
Treatment of Wobbler’s depends on the severity of the spinal cord compression.
Milder cases may respond to rest and corticosteroid (i.e. cortisone)
treatment to reduce the inflammation and swelling of the spinal cord.
Acupuncture has also been shown to be helpful, especially in relieving pain.
Chiropractic adjustment has also been suggested- however, in the case
of a dog that has instability of it’s vertebrae, chiropractic adjustment has the
potential to cause serious complications. In more severe cases, surgery is the
only option. A myelogram or MRI must be done prior to surgery to determine
where the compression is, whether there is more than one area of compression,
and how severe the compression is. The type of surgery that is performed depends
on the cause of the compression.
Common surgical procedures performed are a dorsal laminectomy,
a ventral slot procedure, a stabilization procedure or a combination
of the above. Surgery usually carries a 75% success rate for either stopping the
progression of the disease or improving clinical signs if the dog can still
walk prior to surgery. The rate falls to 50% in dogs that can no longer
walk prior to surgery.
The cause of Wobbler’s Syndrome is still unknown. Genetics, conformation of the
neck, nutrition, injury- all have been theorized to play a part. Neck x-rays
prior to breeding have been suggested, but since the malformation and
malarticulation in an unsymptomatic dog can very subtle, they can be very
difficult to interpret. Preventative breeding can be frustrating as most
dogs do not show symptoms until they are past their prime breeding age.
The best we can do at this point in time is to be aware of Wobbler’s in our
pedigrees, and breed responsibly.